skrev i deres tillæg I Byen d. 8. december 2000


 

Jul hos Turesen
På Turesen kan man få klassisk hjemmelavet julefrokostmad, omend rødkål og agurkesalat lod en del tilbage at ønske. Foto: Jens Dresling

I disse tider, hvor der tales så meget om, at vi bør værne om det nationale, kulturelle stykgods, kommer julen som en befriende højtid, hvor vort hjemlands vemodige flæsk og saltmad kan komme på bordet og minde os om vores gastronomiske tilhørssted i historien. Men hvor kan så man gå hen, når trangen til det danske smørrebrød bliver for stor. Og man enten kender de klassiske frokostrestauranter for godt - eller det ikke er til at få bord.
En ny frokostrestaurant er åbnet for ikke så længe siden i Turesensgade. Det er et meget klassisk indrettet lokale, man træder ind i. Gamle salonstole, stofservietter foldet i vifter, dækketallerkener i mørkt træ, hvilket stilistisk passer udmærket til det ligeså traditionsrige

danske frokostkøkken, som man holder sig til på stedet. Køkkenchefen og indehaveren er Mikkel Thorup, som tidligere har været kok på Tivolihallen - en af byens hæderkronede frokostrestauranter. Med den fortid skulle de håndværksmæssige traditioner i hvert fald være i orden, og det er da også et uhyre klassisk udvalg, man har satset på i frokostkortet her i julemåneden. Der er blandt andet et udvalg af sild, der er laks og røget ål, leverpostej, frikadeller, flæskesteg, andesteg og mørbradbøf. Altså ikke de store overraskelser eller vilde variationer over pensum - men gedigent og i orden. Sikkert valgt i lyset af, at de fleste alligevel falder til patten, når det gælder julefrokosten, og ikke vælger den bananmarinerede gås, paneret i kaffegrums og blå birkes.
Sild er godt
Min gæst gik først løs på Turesens sildeudvalg. Der var tre slags sild - pænt og ordentligt anrettet med finthakket løg - både rødløg og de almindelige hvide. Derudover var der store kapers til. Sildene var en klassisk stegt sild - udmærket både i smag og konsistens. Så var der en Christiansøsild, også med godt bid og god dybde i smagen. Endelig var der en hjemmelavet sild i en lys mayonnaisedressing. Måske ikke voldsomt karakterfuld, men velsmagende. Selv var jeg endt med

den nationale helligdom: fiskefilet med remoulade - og der er det en fornøjelse at opleve, at en sådan ikke nødvendigvis behøver at være friturebranket raspforet med skidtfisk. På Turesen får man en frisk fiskefilet, pudret med mel og nystegt på panden. En god, hjemmerørt, grov remoulade til. Virkelig glimrende. Turesens rugbrød fortjener også ros med på vejen. Gedigent, mørkt, hjemmeskåret rugbrød med sprød skorpe og lidt sesamfrø, velsmagende og meget friskt.
Mager sylte
Vi fortsatte i kødgryderne. På Turesen laver man sin egen sylte. Den prøvede vi et halvt stykke af hver. Dem, der har forsøgt sig ud i sylteproduktionens mysterier vil vide, at det er en kunst at ramme det rigtige forhold mellem fedt og kød fra grisebassen, med mindre man selvfølgelig er 100 procent traditionalist og selv slæber et grisehovede med hjem fra slagteren, når den står på gammeldaws sylte.

På Turesen laver man en meget mager sylte. For mager må man desværre nok sige - for når kødstykker og gelé som her ikke længere kan hænge sammen, er der ikke rigtig tale om sylte i gængs forstand. Man kunne også uden problemer lukke lidt mere op for smagen i suppen, der jo bliver til geléen i sylten. Der måtte et drys salt til for at få smagen frem. I øvrigt fulgte der en god julesennep og rødbeder til.
Kedelig rødkål
Min gæst sluttede af med en klassisk gang ribbenssteg med rødkål og surt. Så kan det dårligt blive mere jul på frokosttallerkenen. Der kom et par pæne skiver steg med sprød svær og udmærket, velsmagende kød. Rødkålen kunne man diskutere. Det er herligt at se, at man laver sin egen rødkål. Hurra. Men lige i dag var den ikke så festlig igen. Den var meget groft udskåret og klart underkogt - og kunne

derfor kun lægges over på tallerkenen stykke for stykke (!). Smagen savnede igen karakter. Der må saltes lidt mere i gryderne - og lidt kommen eller en diskret dusk timian i kålen havde heller ikke skadet. Dagens rødkål var for skrabet og puritansk, til at det var rigtig sjovt. Agurkesalaten var underligt nok heller ikke videre heldig lige ved denne frokost. Den var syrlig og sprittet i eddikesmagen. Den burde ikke være kommet på bordet.
Skinken
Selv sluttede jeg af med den glaserede juleskinke med stuvet spinat. Bestemt en af de mere originale tilbud i julemenuen. Den var fin, nykogt og velsmagende - den søde, venlige glasering var dryppet lidt på skiverne, og den tilhørende spinat var delikat cremet, blød og mild i smagen. Gedigent og godt.
En kande udmærket stempelkaffe til 46 kr. sluttede dagens besøg af. Den blev fulgt af en hyggelig tallerken petit fours og hjemmebagte småkager. Derved standsede regningen for denne frokost på 395 kr. Fadøl går for 18 kr. stykket, vand for 17 kr. Og gennemsnitsprisen for vores fem anretninger (vi delte som sagt sylten) var lige omkring 60 kr. Det anbringer Turesen i det pæne

mellemleje hvad angår priserne. To anretninger og en øl kan klares under 150 kr.; men står valget mellem en sandwich på en café og en frokost som denne, så vil caféen næsten altid være billigste mulighed. Man kan tillade sig at forlange ordentlig kvalitet for kronerne, og det leverede Turesen nogenlunde gennemgående denne dag. Dog med enkelte svipsere, der gør, at vi må holde os til tre, stilfærdige frokosthuer. Turesen står som sagt for det meget klassiske, danske frokostbord - og den vare leverer de rimelig stilrent og sikkert i de fleste tilfælde. En anelse mere spræl i kortet ville måske ikke skade, eftersom der som bekendt er en del eksponenter for det klassiske frokostudvalg i byen allerede. Men tag derned og døm selv. Det er i hvert fald jul i Turesens køkken.
Turesen, frokostrestaurant. Turesensgade 6, Kbh. K.

Åbent mandag til fredag
kl. 11.30 til 16.30.

Telefon 33 15 05 36