SJETTE SØNDAG EFTER PÅSKE
 

Vil du bære jernbyrd?


Måske blev han provokeret ? måske var det mjødsnak, men pludselig blandede Poppo sig i diskussionen og sagde højt og tydeligt, at alle deres guder, Odin og Thor og den meget elskede frugtbarhedsgudinde Freja var falske og uduelige, og at de hverken kunne det ene eller det andet.

Der var kun én Gud, og han herskede sammen med sin søn Kristus, og Guds Hellige Ånd over alt. Det var Gud, Herren, Den Almægtige, der havde skabt det hele, og det var ham der styrede det hele, livet, frugtbarheden, krigen, regnen, ja selv tordenen var hans og havde intet med Thor og hans hammer at gøre.

De kunne lige så godt brænde alle deres træguder og holde op med at ofre ude i moserne til Freja.

Der blev dyb tavshed.

Man hørte kun bålets knitren i midten af hallen.

Så rejste Harald Blåtand sig fra sin stol, der stod på højsædet og vandrede ned i salen og stillede sig lige foran Poppo.

Harald Blåtand var kendt for at tænke mere end han talte, men nu var det blevet ham for meget med denne munk.

"Vil du bære jernbyrd for din tro?" sagde han til Poppo og rettede sig op og trak vejret langsomt gennem næsen og pustede ud.

Jernbyrd var ingen morskab.

Alle vidste, hvad det betød. Det var få - måske ingen - der var sluppet fra at skulle bære jernbyrd.

Poppo nikkede, og man lukkede ham inde for natten, så han ikke kunne komme afsted med at lave numre eller stikke af i løbet af natten.

Man måtte sove, så alle kunne møde rimeligt ædru op næste morgen og se Poppo bære vidnesbyrd for sin tro.

Nu skulle han vidne om Jesus, om Kristus.

Han skulle vise, at Gud er den, der har skabt alt og opretholder alt, og at Kristus er den største af alle konger; at han er den mægtigste af alle, og at han slås med det onde og overvinder døden.

Næste morgen tog Poppo en jernhandske på og holdt den ind i bålet, og efter et øjeblik, som ikke var så kort endda, tog han handsken af og viste, at hånden var helt uskadt.

Harald Blåtand var overbevist om, at Poppos Gud var stærkere end alt, hvad han selv kendte til, og han fandt det klogest at skifte den gamle religion med Odin og Thor og alle de andre ud med den nye, stærke religion.

Den havde vist sig at være stærk og god.

Sådan bar Poppo vidnesbyrd, sådan vidnede han om Kristus, og sådan er det at vidne om.