SJETTE SØNDAG EFTER PÅSKE
 

En tale af Jesus?


Det er ikke vanskeligt at se, at dagens tekst er en tale, som Jesus muligvis har holdt for sine disciplen, kort før han blev henrettet.

Talen indeholder flere træk som hører til i årtierne efter Jesus død, derfor kan man sige muligvis, uden at man svækker talens indhold som forkyndelse. I afskedstalen lover Jesus disciplene, at han vil sende dem en stedfortræder - Talsmanden hedder den i teksten her, Helligånden hedder den andre steder - samtidig med at han opfordrer dem til, at de, når han er væk, skal vidne om ham - om Jesus, og at de ikke skal miste modet uanset hvad, der måtte ske. Og her skjuler han ikke noget for dem. Man skal udelukke jer af Synagogerne, ja man skal mene, at tjene Gud, når man slår jer ihjel, men I skal fortsætte med at vidne om mig.

Om Jesus har holdt talen kan vi som sagt lade ligge, men sikkert er det, at Johannes, hvem han så end er, har kendt situationen. Han har kendt til at disse nye kristne rejste sig i synagogen, hvor alle mandlige jøder kunne tage ordet, og talte om Jesus som Messias, og gang på gang har han hørt om eller selv oplevet det, som Paulus oplevede og fortalte om i sine breve, at han blev smidt ud af synagogen af vrede jøder, som ikke ville høre om, at Messias var kommet.

Når teksten taler som den gør, må det være jøder den talen til; for det var nu engang dem, der kom ? eller måtte komme i synagogerne.

Johannes skriver altså sit evangelium til jøder, der er gået over til kristendommen, og som søger at overbevise andre om, at Jesus er den Messias, man i jødedommen i århundreder har ventet skulle komme og frelse verden.

De søgte at reformere jødedommen inde fra, ville vi sige i dag.

Uanset hvad der måtte hænde skal I fortsætte med det.

I skal vidne om mig, og selv om man når dertil, at man mener at tjene Gud ved at dræbe jer, skal I stadig vide, at det er jeres opgave at vidne om mig.