Ugens prædiken

30. december 2001

Julesøndag

 

Dagens tekst

Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel." Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Fra Egypten kaldte jeg min søn."
Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger:

"I Rama høres råb,
gråd og megen klage;
Rakel græder over sine børn,
Hun vil ikke lade sig trøste,
For de er ikke mere."

Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde." Og ha stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land. Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer.
Matt.2,13-23

Prædiken

Jakob og Esau

Jakob klædte sig ud som Esau, ved at tage skind om armene, og fik således ved list sin blinde fader Isaks velsignelse.
Det var en velsignelse, der retteligen tilkom hans ældre bror Esau, men deres mor, Rebekka, havde hjulpet Jakob, så han kunne få den velsignelse, der tilkom familiens ældste søn.
I øvrigt havde Jakob købt førstefødsretten af Esau for brød og en ret linser, ved I.
Det står at læse i 1. Mosebog kap. 25.
Da drengene voksede til, blev Esau en dygtig jæger, der holdt til på steppen, mens Jakob var et ordentligt menneske, der boede i telt.
Isak elskede Esau, fordi han holdt af vildt, men Rebekka elskede Jakob.

Engang da Jakob havde kogt en ret mad, og Esau kom udmattet hjem, sagde Esau til Jakob "Giv mig hurtigt noget af det røde at spise, det røde du har dér, for jeg er udmattet.
Men Jakob svarede: "Ikke før du sælger mig din føstefødsret."
Da sagde Esau: "Jeg er lige ved at dø! Hvad skal jeg med min førstefødselsret?"
"Sværg på det," sagde Jakob, og det gjorde Esau; han solgte sin førstefødselsret til Jakob.
Så gav Jakob ham brød og en portion linser; Esau spiste og drak og gik derefter sin vej. Og sådan viste Esau ringeagt for sin førstefødselsret."

Julesøndag

Lea og Rakel

Esau søgte en lejlighed til at slå Jakob ihjel, men endnu engang grev Rebekka ind og fik sendt Jakob afsted til hendes bror Laban langt borte mod øst i Paddan-Aram, for at han der kunne finde sig en hustru.
Jakob mødte Rakel ved brønden og forelskede sig i hende, men hendes far Laban snød Jakob, så han først måtte arbejde syv år for Lea og dernæst endnu syv år for Rakel.
Jakob måtte til sidst flygte fra Laban og tog sin familie med tilbage til vestjordanlandet, hvor han stiftede fred med broderen Esau.
Han bosatte sig i området omkring byerne Sikem og Betel, der begge ligger nord for Jerusalem
Rakel fik to sønner Josef og Benjamin, men den sidste kostede hende livet og hun blev begravet udenfor byen Rama ca. 10 km nord for Jerusalem ved vejen til Efrat. Det betyder Betlehem.

Et ramaskrig

Men inden hun døde, klagede hun og græd over sin sønner og deres landflygtighed, sådan som vi har hørt det hos Jeremias i lektien i dag.
Det var et ramaskrig, sådan som vi også i dag stadig kalder et klage og protestskrig.
Rakel græd over sine børn, fortæller profeten Jeremias:

"I Rama høres råb,
gråd og megen klage;
Rakel græder over sine børn
hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere."

For evangelisten Mattæus er det klart, at det er barnemordet i Betlehem Rakel græder over. Sådan ser han de gammeltestamentlige profetier opfyldt i jesushistorien.
Ikke blot i Rakels ramaskrig over de dræbte spædbørn, men også i ønsket om at Jesus skal have en vis forbindelse med Ægypten og derved være en ny Moses, får Mattæus hjælp af de gammeltestamentlige beretninger og profeter.
Endelig møder vi til sidst i dagens tekst en forklaring på, hvorfor Jesus kom til at bo langt oppe mod nord i Nazaret. Også her er det udsagn fra de gammeltestamentlige profeter, uden at vi præcist kan pege på hvilken.
For Mattæus er det vigtigt, at se begivenhederne omkring Jesus som udtryk for, hvad der allerede er sagt i Mosebøgerne og hos profeterne.

Jesus er ikke et brud med fortiden, for Mattæus er han opfyldelsen af Guds historie, som den kan læses i Det Gamle Testamente.
Allerede her, hos evangelisten Mattæus kan vi se nødvendigheden af, at de først kristne fastholdt Det Gamle Testamente som det sted, hvor kristendommen tager sin begyndelse.
For de første kristne var Det Gamle Testamente alt det der var gået forud.
Det Gamle Testamente er det år, som er gået. Det er den verden som har alt indhold, og som man er en del af, men som ikke er mere, mens Det Nye Testamente er den fremtid, der bærer frelsen i sig.

Julesøndag

Et barnemord

Men for evangelisten Mattæus er Det Gamle Testamente også et ramaskrig rettet imod det overgreb, som Herodes befaler, og som nogen lydigt udfører.
Ikke et mord på en partisanbevægelse eller en fremmed hær, men på alle drengebørn op til to år.
Det gamle Testamente er et ramaskrig; en fortælling om uretten og fordærvet. En fortælling om hvordan det var nødvendigt at sætte loven ind i verden, for at få menneskene til at leve i fred og fordragelighed, eller i hvert fald, at fortælle dem, hvordan man burde leve i fred og fordragelighed.

Paradiset med al sin uskyld er gået tabt, og menneskene står tilbage ansigt til ansigt med Guds lov.
Du må ikke stjæle.
Du må ikke slå ihjel
Du må ikke misunde din næste, hvad der er hans, lyder det fra Moses, men talen bliver ganske anderledes skrap, når det er profeten Esajas, der tager bladet fra munden.
"Når I rækker hænderne frem imod mig, lukker jeg øjnene;
hvor meget I end beder, hører jeg det ikke.
jeres hænder er fulde af blod, vask jer, rens jer!
Fjern jeres onde gerninger fra mine øjne, hold op med at handle ondt, lær at handle godt!
Stræb efter ret, hjælp den undertrykte, skaf den faderløse ret, før enkens sag."
Der er en fornedrelse i al det, som til sidst ikke længere kan stoppe skriget.
Esajas kender til det.
Han kender til ondskaben, ligegyldigheden, overfladiskheden, griskheden, det dumme og smarte, og han ved, det skaber lidelse og undertrykkelse.
Alle kommer til at sidde i Rama ganske som Rakel.
"I Rama høres råb, gråd og megen klage;"

Frelsen

Men profeten ved også at pege på frelsen.
"Dette siger Herren: Græd ikke mere, stands dine tårer!
For du får løn for din møje, siger Herren;
de skal vende tilbage fra fjendens land .
der er håb for dine efterkommere,
siger Herren.
Dine børn skal vende tilbage til deres land.".

Og Mattæus kan med begejstring i penne, lade det være afslutningen på det ufrivillige ophold i Egypten:
"Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Fra Egypten kalder jeg min søn.""
Som Moses førte folket ud fra trældom i Egypten, da de i deres ydmygelse og nød skreg til ham om frelse, har det altid været Guds vilje at genrejse den, som er knust af trældom og overgreb. Måske betyder det en ørkenvandring. Måske er vejen lang frem til det forjættede land, men håbet er der.
"Der er håb for dine efterkommere, siger Herren. Dine børn skal vende tilbage til deres land."

Det er dette håb, der er evangeliet.
Det er dette håb, der er det glade budskab!
Når ramaskriget har lydt som en protest over for al den uret og lidelse, som Herodes fylder verden med, lyder budskabet som vi i dag har hørt det hos Jeremias: "Der er håb... Dine børn skal vende tilbage til deres land!"

Julesøndag

Ramaskriget i dag

På en dag, hvor vi tager afsked med endnu et år, er det på sin plads at standse og se sig tilbage.
Der lød mange ramaskrig i det århundrede, vi har forladt, og der lød mange ramaskrig i det år, vi snart skal sige farvel til.
Også i år sendte kong Herodes sine soldater ud over verden og lod dem myrde, fordi han var blevet narret af de vise mænd.
Børn, der arbejder som slaver, børneprostitution, børnemishandling, børnesoldater og børn, der sulter ihjel. Hvornår bliver vor bevidsthed global også på dette område, så vi tager ansvaret på os, så de kommende generationer kan vokse i frihed og med gode eksempler for øje.

Historien om barnemordet i Betlehem rækker langt ud over, hvad Mattæus havde forestillet sig. Historien er ikke blot en opfyldelse af profetien om Rakel i Rama, der klager over sine forsvundne børn. Den er et billede på den verden, som år efter år bliver mishandlet, og som fyldes af ramaskrig, som en protest imod Gud.
Den gode Gud.
Og hvad svarer hans så, når han bliver angrebet Den Gode Gud.

Han svarer som vi læser her hos Jeremias:
"de skal vende tilbage fra fjendens land.
Der er håb for dine efterkommere, siger Herren.
Dine børn skal vende tilbage til deres land."
Det er svaret på råbet i Rama.
Der er håb!
Her begynder kristendommen.
Den tager fat lige efter at ramaskriget har lydt, og dens første ord er "der er håb".
Der er håb i det, som skal komme.

Håbet er det evangeliets håb, som Mattæus bruger resten af sit evangelium, til at berette om.
Om kærligheden til næsten. Om helbredelse og mæthed. Om nådens lys og opstandelsen mulighed. Det er håbet, som er svaret på ramaskriget.
Der er håb for freden og retfærdigheden, der er håb for at livet endnu engang må blive fornyet i et nyt år.
Lad julesorgen slukkes og nytårets håb tændes.

Amen

Mads-Bjørn Jørgensen