Ugens prædiken

20. januar 2002

Sidste søndag efter Helligtrekonger

 

Dagens tekst

Jesus svarede disciplene: "Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.
Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør mit navn!" Da lød der en røst fra himlen: "Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det." Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: "En engel talte til ham." Jesus sagde til dem: "Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig." Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.
Joh. kap.12 vers 23-33

Prædiken

Teksten er svar på et spørgsmål

Nogle grækere, som der står i Johannesevangeliet i versene forud for dagens tekst, har henvendt sig til disciplene Filip og Andreas og har sagt, at de gerne vil se Jesus, og Filip og Andreas siger det videre til Jesus.

Begivenheden finder sted lige efter indtoget i Jerusalem, op til den påske, som skulle blive den sidste

I sin helhed handler kapitlet på en meget dramatisk vis dels om, at Jesus hyldes af menneskemængden, da han drager ind i Jerusalem, og om at nogle grækere, nogen hellenistiske jøder, gerne vil se ham, dels handler det om, at Jesus selv har en anelse om, at tiden er inde, og at folket i nødens stund, sådan som det står beskrevet hos den gammeltestamentlige profet Esajas, vil vende sig imod ham.

Man vil være både blind og døv for alt det, der skal ske.
Skønt han havde gjort så mange tegn for deres øjne, troede de dog ikke på ham.
De troede ham ikke, for de ventede en anden.
De havde hørt, at Kristus skulle komme og blive til evig tid, så de spurgte Jesus: Hvordan kan du sige, at Menneskesønnen skal ophøjes?
Hvem er denne menneskesøn?
De ventede en anden og havde slet ikke sans for, hvad det var, der skete lige for øjnene af dem.

Sidste søndag efter Helligtrekonger

Det er bare torden

Da der midt i det hele lyder en røst fra himlen, tror de, det er blevet tordenvejr og overhører fuldstændig ordene om, at denne verdens fyrste skal jages ud af verden, og at verden, når Jesus er blevet ophøjet skal fremstå ny og herlig og drage alle til sig.

Jesus taler om sin død og sin ophøjelse, og hvad der skal komme ud af det også med henblik på denne verden og menneskenes fremtid, Men denne verdens mennesker forstår ikke noget af hans tale og kan højest udvise den interesse, der gør, at de spørger, om de kan få ham at se, eller de tror, at det de hører er et tordenvejr, og i øvrigt venter de en anden.

Der er noget desperat over denne situation. Ikke at blive hørt - ikke at blive forstået.
Det er en ydmygelse, en afmagt.
Her hjælper det ikke - gør det måske endnu værre - at der kommer nogen ganske uforstående mennesker hen og spørger disciplene, om de tror, de kan få ham at se. Den mærkelige mand, de har hørt om, som går og siger underlige ting, men som ingen tror på endsige forstår.
Ham, der nu skal dø, og som gennem sin død vil ændre på verden og jage denne verdens fyrste ud.

Der er lagt op til drama, og der bliver drama i den kommende tid.
Påskedrama med lidelse død og opstandelse.
Og endnu flere end dem, vi hører om i dagens tekst, vil falde fra og stå undrende tilbage, og de nærmeste med disciplen Peter i spidsen vil svigte ham, hvis de da ikke ligefrem forråder ham og sælger ham for sølvpenge til denne verden fyrste.

Verdens fyrste

Vi behøver ikke at spørge, hvem det er der tales om, når det hedder denne verdens fyrste.
Grådigheden, småligheden, sviget, svigtet, den åndelige middelmådighed, flertallets jagt på mindretallet på 7 procent. Overgrebet på minoriteterne, det er denne verdens fyrste og her i beretningen om Jesu død, hedder han Judas og er berømt for sit kys.

I dette drama ved evangelisten Johannes yderligere at tilføje, at profet Elias fra det gamle testamente for mange hundrede år siden har set det hele for sig, og han sagt, at den dag Kristus, eller Messias skal lide en forsmædelig død på alles vegne, vil Gud lukke øjne og ører på hele folket.
De skal stå forhærdede tilbage og se til, men uden at forstå, hvad det er, de er med i eller vidne til.

Sidste søndag efter Helligtrekonger

Således er kristendommen

Kristendommen er Jesu forkyndelse om menneskets liv med sig selv og hinanden, og rummer derfor et voldsomt drama - ikke om himlen og pladserne der, men om jorden og menneskelivet; om denne verdens fyrste.
At få jaget denne verden fyrste ud, det er det, det handler om.
For jeres skyld, fældes der nu dom over verden, og denne verdens fyrste jages ud.

Det er ikke nogen let sag, at jage denne verdens fyrste ud. Det lægger teksten ikke skjul på.
"Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time?" Er de ord der lyder fra Jesu mund her lige før den store kamp, og angsten og usikkerheden er lige så stor som senere, hvor det lyder "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?"
Kampen mod denne verdens fyrste er det største af alle dramaer, og alle må føle frygt og bæven.
Hvis de da forstår, hvad de hører og ser.
Hvis de ikke bare tror, det er blevet tordenvejr og i øvrigt venter en helt anden, der skal komme og tage sig af dem.

Dramaet

Det drama vi har givet navnet kristendom, er kampen med denne verdens fyrste.
Det er ikke de udødelige sjæles kamp om pladserne i de himmelske gemakker; vi taler om. Det er derimod kampen her i denne verden, hvor sorrig og glæde de vandre til hobe, som Kingo sang det engang for mange år siden.
Det er om denne kamp Grundtvig digter i et af versene i salmen "Hil dig, frelser og forsoner!" når han siger: "Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng."
Lad mig forstå den dybe sammenhæng, der er i dette drama. Uden den forståelse er det ikke muligt at elske livet og at deltage i kampen om at få jaget denne verdens fyrste ud.
Hvis man tror, at kampen med verdens fyrste bare er tordenvejr, og man i øvrigt venter en anden, så er der langt igen, før man har forstået den dybe sammenhæng, og kan elske livet, så man ikke mister det.

Det er ikke ens eget liv, man skal elske, det liv der skal elskes, er det liv, der kommer af, at Jesus gav sit liv i den kamp for livet, som ingen forstod eller opfattede.
De troede det var et tordenvejr og i øvrigt ventede de en anden.

Det var det liv, der blev fornyet i kampen mod denne verdens fyrste, og det er det liv, der hele tiden skal fornys.
Også derfor er kristendommen et drama, for Jesu død og opstandelse finder hele tiden sted.

Sidste søndag efter Helligtrekonger

Gentagelsen

Hver søndag samles vi her for at deltage i dramaet og prøve at forstå den dybe sammenhæng. At forstå, hvad dramaet kræver af os.

Man kan i angst og bekymring komme til at sige som Jesus sagde: "Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time?"
Man kan komme og bekende sin angst og fortvivlelse. Men man kan også synge med Grundtvig om at elske livet og forstå den store sammenhæng.
Det er vigtige ting, for ellers kunne vi komme til at frygte, hvad der vil ske, når der fældes dom over denne verden, og vi opdager, at det er vores liv, der fældes dom over.
Havde vi kun det, vores eget liv, så så det ikke godt ud. Havde man kun sit liv at elske, elskede man kun sig selv, og det er der ingen sammenhæng i.

Sammenhæng

En sammenhæng må betyde, at der er noget der hænger sammen sådan, som Grundtvig udtrykket det, når han siger "Du som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet.
Det er sammenhængen som giver meningen. I denne sammenhæng mellem Jesu død og livet der elskes, ligger nåden, der rækker ud over dit og mit liv.
Uden denne nåde - uden at forstå denne dybe sammenhæng i det at elske livet i Kristus, kan denne verdens fyrst ikke jages ud.

At jage denne verdens fyrste ud, betyder nemlig at livet skal sejre over verden.
I verden findes kampen med fyrsten eller fyrsterne, for måske er de mange. Denne kamp tager sit udgangspunkt i den dybe sammenhæng som ligger i at menneskelivet i verden er skænket af gud, at det er en gave, og at syndernes forladelse giver kraft til enhver som tror på Guds kærligheds kraft. Det er denne Helligåndens kraft, vi har gjort os et billede af, når vi taler om Jesu død og opstandelse.
Men det kan ikke nytte, at vi beder om at få ham at se, for Jesu død og opstandelse er nok en begivenhed i historien engang, men for os i dag er det frem for alt en kraft til at leve livet i kamp mod denne verdens fyrste.

Det er den dybe sammenhæng.

Amen

Mads-Bjørn Jørgensen