Nansensgade

Jeanne D'Arc



Foto: 2007

 Klik for større billed

 


Henri Chapu
Født: 1833
Død: 1891

Statuen er udført af den franske billedhugger Henri Chapu.
Jeanne D'arc er det mest kendte af hans værker og der findes talrige reproduktioner af den i verden. Han er født i Le Mée-sur-Seine, lidt syd for Paris, som familien flyttede til senere. Han ønskede at studere tegning og blive indretningsarkitekt, men hans talent gik i retning af billedhugger, hvor han fik sin karriere og gennembrud.


Foto: 2007

 

Jeanne D'arc født: 6. januar 1412 - død: 30. maj 1431. Statuen forestiller den 17 årige bondepige fra Domremy i Lorraine.

Jeanne D'arc mente at Gud pålage hende den mission at føre det franske folk til sejr over englænderne. Hendes stærke tro fik den skeptiske Karl d.7. til at indvillige i at hun drog med hæren til Orleans. Den 29. april 1429 rider hun med sin hvide fane ind i den belejrede by.
Ved hendes stærke tro og begejstring lykkedes det at få franskmændene til at tro på sejr - og det mærkelige skete, kampen vendte sig til deres fordel.

Tiden var ikke til kvinder som afveg fra normen, så hendes påklædning, fremtoning og mission blev hendes endligt. Hun blev brændt på bålet som kætter i Rouen 30. maj 1431.

Efter sin død blev hun hædret som fransk nationalhelt i 1456 og helgenkåret i 1920 af den katolske kirke.


Kunstneren har skildret skulpturen således som franskmændene må have se hende - den uskyldige unge pige, hvis rene og dybe begejstring førte til store resultater.

Vi ser hende halvt siddende, halvt knælende i græsset med hænderne foldet i skødet. Hun ser op med alvor og inderlighed: Guds stemme taler i hendes indre og forbereder hende til den store mission.

Hun er klædt som en bondepige, med tørklæde på hovedet og en enkel glat kjole og en taske. Et groft kjoleliv der fastgøres over brystet med læderremme og armene er nøgne.

På Glyptoteket findes et marmor eksemplar hvor hendes tén med hørtotten ligger ved siden af hende i græsset.

 

Tilbage til kortet


© Copyright 2001-2012 Alle rettigheder forbeholdes - Nansensgaden.dk