Foreningen til Folkedansens Fremme blev stiftet den 13. april 1901, og har lige fejret 100 års jubilæum på trods af meget svingende interesse og medlemstal gennem alle disse år.

Frem til 1977 havde foreningen intet foreningslokale, foreningen eksisterede i medlemmernes hjem i skuffer og skabe. I oktober 1977 flyttede foreningen ind i Herkules Pavilionen i Kongens have. Nu kunne der pludselig blive plads til regnskaber, bøger, billeder, tøj, museumsgenstande og lignende.

Her holdt foreningen til i 22 år frem til 1999, da den flyttede til lokalerne i Nørre Farimagsgade. Lokalerne bliver ikke brugt som egenligt mødelokale, men mere som sekretariat hvor medlemmer og interesserede kan henvende sig og finde litteratur, billeder, snitmønstre, få gode råd og af og til deltage i foredrag.

Selve dansetræningen foregår på en skole kommunen stiller til rådighed. Her mødes man og lærer nye danse, finpudser trinnene og hygger sig med en sving om. Som udgangspunkt er det dansen der er i højsædet, og der stilles ingen andre krav til deltagerne end at møde op og glæde sig over dansen. Men mange vil gerne gøre mere ud af det, de forsker i udviklingen og afarter af de enkelte danse og musikkens variationer der hersker i de forskellige egne af landet. Der lægges også et stort arbejde i at bevare og omskrive de gamle tekster der beskriver dansene, så de ikke går i glemmebogen eller bliver mistolket senere pga. at sprogudviklingen har glemt gamle vendinger og udtryk

Her ser du et eksempel på en dansebeskrivelse:

Bitte Mand i Knibe
Randersegnen

Opstilling: 2 par danser sammen.
Trin: Løbetrin, tyrolertrin og valsetrin.Herrerne danner venstre armkrog og løber med højre arm om damens liv rundt modsols. Damens venstre hånd hviler på herrens venstre skulder. 24 løbetrin.
Jo hurtigere damerne svinges rundt, des mere må de læne sig bagover.

Derefter fatter herrerne under farten hinandens venstre hånd og svinger damerne foran sig; herrerne løfter venstre arm, damerne bøjer sig og løber gennem porten samtidig med, at herrerne fatter deres venstre hånd med egen højre; damerne vender sig modsols og fatter hinandens højre hånd hen over herrernes, og uden at standse løber alle fire, altså med armene krydsede og front indad, rundt modsols. 24 løbetr.

En anden side af folkedansen er de smukke dragter. Mange vil gerne at danseoplevelsen bliver så autentisk som mulig, de syr derfor dragter der passer til tidsperioden, omkring 1800-1850. Det er et meget stort arbejde, bare at fremskaffe stoffer, smykker, knapper m.m. kan tage lang tid. Meget skal specialfremstilles hos vævere og sølvsmede.

Selve syningen kan også volde problemer, for de teknikker man brugte er sjælden kendt idag. Her kan man hente hjælp og vejledning i foreningen der råder over erfarne medlemmer. Men når man ser resultatet, har det helt sikkert været besværet værd. Dragterne er utroligt smukke, og da de er lavet af materialer af meget høj kvalitet, kan man også have glæde af dem mange år frem. Her ser du et par af medlemmerne, der har deres dragter på i anledning af 100 års jubilæet.

Kvinden til venstre er iført en dragt fra Mandø,
og kvinden til højre en dragt fra Amager

Foreningen er en ud af mange foreninger i hele landet. På trods af den danske tradition for foreningsliv, har foreningen trange kår, og kan af ukendte årsager ikke få tilskud som andre foreninger. Det kan undre, da det er dansk kultur foreningen passer på og viderebringer til de kommende generationer.